torsdag den 20. november 2014

Projekt parcelhus part 13

Det går fremad med stormskridt i det lille hus. Vi er færdige med endnu et kæmpe udvendigt projekt (mere om det i næste hus-indlæg) og indvendigt begynder det også virkelig at tage form. Køkkenet arbejder vi fortsat på, men er nu i slutfasen. Det bliver heldigvis akkurat lige så fedt, som vi havde forestillet os. Udover det er vi i gang med at få styr på en masse af de der småting, som bare tager en hulens tid. Vi ordner gulvene, så de er klar til gulvmand. Vi laver de sidste afdækninger rundt om vinduerne. Du ved, de der ting, som SKAL ordnes nu, inden øjet vender sig for meget til, at det bare er sådan her ser ud.

I sidste weekend holdt jeg mit årlige Mortens Aften-arrangement. Det var et 10-års jubilæum med and og sovs, og selvom rammerne stadig var (og er!) lidt interimistiske, så afholdt det os ikke fra at invitere 20 af vores nærmeste venner på and. Det var en helt forrygende aften. Og mens jeg dækkede bordet, glædede jeg mig over, at vores stue uden problemer kan rumme så mange mennesker. Det var en af grundene til, at vi faldt så pladask for huset, og det var rart at se det in action.

Jeg ved ikke, om vores "til jul"-tidshorisont stadig holder, for det er jo lige om hjørnet, men vi knokler stadig på og håber.

En del af køkkenomrokeringen indebar at flytte alle elementerne 2,5 cm til højre. En manøvre som føltes fuldstændig åndssvag i processen, men samtidig var stjernegenial. Den betød nemlig, at vi kunne rykke køleskabet fra den ene side af køkkenet til den anden og dermed få 60 cm mere arbejdsplads.

Stuen har i tidernes morgen været to rum. Det er ikke os, der har væltet væggen, men vi blev nødt til at lave en pænere løsning på gulvet. Det er i gang på billedet herover.

Før vi gik i gang med det allersidste vinduesinddækning.

Opdækning. Bemærk den midlertidige vinduesinddækning med dynebetræk for at undgå træk under vinduerne.

Rødt tema. Lille My-servietterne er indkøbt i Helsinki i sommer. De røde bær er tyvstjålet fra den kommunale beplantning i området.

torsdag den 13. november 2014

Et hækletip: Usynlige indtagninger

Som kreativ sjæl er der hele tiden nyt at lære. Nye teknikker skal tillæres og nye projekter sættes i søen. Men man kan også raffinere sin teknik i forhold til de simple ting. Således har jeg for nyligt lært at lave usynlige indtagninger i mine hækleprojekter. Det er en lille smule mere besværligt, men også kun lidt, og resultatet er SÅ meget pænere. Tænk, at jeg først har opdaget det nu!

Nå, men mindre snak, mere hækling, ikke? Jeg har fundet en video, som viser teknikken HER. Videoen er på engelsk, men hun viser det i et tilpas roligt tempo til at alle kan være med. Som du kan se på videoen giver det fuldstændig usynlige indtagninger, og du undgår således de der små "klumper", som indtagninger ellers giver. Teknikken egner sig godt til amigurumi, hvor der er en vrangside, som man aldrig ser. På arbejder som bliver hæklet frem og tilbage, hvor man både kan se forside og bagside, ville jeg stadig bruge den gammeldaws facon.

Billedet herunder er fra et igangværende hækleprojekt, som jeg forhåbentlig snart kan vise frem i færdig form. Hvis man kigger nøje efter kan man se, at jeg bruger den nye teknik til indtagninger her.

Hvis du gerne vil se teknikken live eller lære hækling fra bunden, så er der stadig pladser på begynder-hækleworkshoppen d. 18. november. Læs mere HER.

tirsdag den 28. oktober 2014

Projekt parcelhus part 12

Vi har kastet os over endnu et af de store projekter i huset: Køkkenet. Vi skal ikke have nyt køkken, men det gamle skal friskes op. Huset har et skønt Tectumkøkken, og selvom man selvfølgelig kan se, det er fra 1974, så er det stadig alt for godt til at blive kasseret. Vi har på ingen måde råd til et køkken i tilsvarende kvalitet. Men der kommer nye fliser på væggene, nye bordplader, vi ændrer på arbejdshøjden, rykker rundt på elementerne og tilføjer nye, gamle elementer. Så det kommer til at føles som et nyt køkken, når vi er færdige. De fleste køkkenelementer har dog været pillet ned siden juni måned, og siden da har vi levet med en primitiv version med minimal bordplads og komfuret stående i bryggerset. Så vi (især mig) GLÆDER os til at blive færdige.

Derudover har vi taget pejsen i brug igen. Vi har stadig ikke fået sat radiatorer op i huset (de blev pillet ned i forbindelse med murerprojektet), og selvom det har været et mildt efterår indtil videre, så var det efterhånden blevet lidt råkoldt om morgenen. Også indenfor. Det betød, at vi måtte rykke rundt på vores midlertidige soveværelse i stuen, og vi er nu ude i den fjerde soveværelseskonstellation siden marts. Og der kommer flere inden vi rykker ind i det rigtige soveværelse. Til gengæld har vi så ligenu pejs i soveværelset og det er drønhyggeligt!

Nåja og vi har holdt vores første friweekend i huset siden marts måned. Vi har jo været på flere ture i weekenderne, men vi har ikke prøvet at holde weekend i huset uden husarbejde endnu. Det var VILDT! Og selvfølgelig arbejdede vi også lidt på huset alligevel, men det gav os en forsmag på, hvordan livet med et færdigt hus bliver. Vi trillede på genbrugspladsen med traileren og gjorde ordentligt rent og havde god tid til maden om aftenen. Sikken en luksus.

Midlertidigt køkken.

Nu med nye fliser.

Vi ville egentlig have haft kvadratiske 10 x 10 cm fliser, men de var pludselig ikke til at opdrive til en rimelig pris. Så vi endte med at købe et restparti af aflange fliser, som vi fik en god pris på. Nogen gange er den slags tilfældigheder bare svineheldige, for jeg tror, det bliver endnu bedre med de her fliser.

All-in på hygge da vi havde fri-weekend. Jeg havde lavet fire italiensk-inspirerede retter.


 Vores "nye" soveværelse.

lørdag den 25. oktober 2014

Noget om en flagstang


I dag får I lige et lidt anderledes husindlæg:

I vores forhave er der kommet en flagstang op. Og selvom der Mann har fået lov til at være med til at bestemme, hvor den skulle stå, så er det MIN flagstang. Denne her flagstang har min far nemlig lavet til min første fødselsdag, og den har stået i deres have lige indtil Bodil fik ram på den i december sidste år. Da den blev hentet som rafte i Søndre Plantage ved Varde i 1984, var den 11 meter lang, og jeg har tit hørt historien om, hvordan den blev fragtet hjem på taget af min fars gule Saab 96. Bodil kortede den et par meter af, men det efterlod heldigvis en flagstang med en pæn længde, så da mine forældre spurgte, om vi ville have den over til os, sagde jeg ja med det samme. I foråret tog den turen tværs over landet på taget af min morbrors ladvogn, og nu står den så fint her og vifter med en vimpel, som min Bedste har foræret os.

På den måde er historien om min flagstang meget sigende for, hvordan vi gør ting i min familie: Der var sikkert mange andre løsninger, der kunne have været nemmere, men denne her var den rigtige!

onsdag den 22. oktober 2014

Værtindegaver

Forleden var der Mann og jeg inviteret hjem til gode venner til middag. De har en lille pige på 9 måneder, og jeg tænkte, at jeg ville strikke en lille ting til hende i stedet for at medbringe en blomst til værtinden. Valget faldt på den lille hue med hulsnoninger fra Babystrik på pinde 3. Den er sjov og hurtig at strikke - og det var meget godt, for jeg endte med at måtte strikke to. Den første blev nemlig for stor. Men pyt med det! Den kommer bare på lager til en anden god gang.


Huen er strikket i den lækre Indiecita alpaca, som jeg elsker. Huen her går der under et nøgle til.

søndag den 19. oktober 2014

Kreative dage og lidt om workshops


Næste weekend er der kreative dage i Fredericia. Jeg kan ikke forestille mig, at du ikke har hørt om det, men hvis du er lidt i tvivl om, hvad det er, kan du læse mere HER. Trine og Jane har inviteret mig med på deres stand, så jeg er på messen fra fredag eftermiddag og resten af weekenden. På standen vil jeg hækle på et nyt design, og jeg deler gerne ud af tips og tricks om hækling. Så kom forbi stand nr. 1032 og sig hej! Vi har selvfølgelig også mine hæklede venner, Vivi & Vincent og Kirsten & Karsten med, og hvis jeg kender de gode damer, Trine og Jane ret, har de også strikket et messetilbud eller to sammen.

Hvis du er interesseret i selv at lære at hækle, så kommer der en begynderworkshop d. 18. november. Det er i Ballerup, og du kan læse mere om arrangementet HER.

mandag den 13. oktober 2014

Lübeck

Der Mann har indløst sin fødselsdagsgave i weekenden. Gaven var en weekendtur til Lübeck sammen med den glade giver (det var så mig). Jeg har sagt det før, og jeg har ikke noget imod at gentage det: Jeg er VILD med Tyskland. Tysk mad, tysk kage, tysk øl. Alt er godt. Og Lübeck er bare en superhyggelig by, som kun er omkring 4 timer væk fra København med tog. Det er perfekt som weekend-destination.

Jeg havde købt turen som en deal, og jeg var meget spændt, for det var første gang, jeg prøvede det. Jeg havde frygtet, at vi ville blive indlogeret i et fugtigt kælderlokale på to punkterede luftmadrasser. I stedet fik vi en mindre suite og kæmpe morgenmadsbuffet. Så jeg var godt tilfreds med den oplevelse.

Den eneste konkrete plan for turen var, at vi skulle se "Døden fra Lübeck" og noget med noget marcipan. Begge dele blev opfyldt, sådan da... For "Døden" er åbenbart gået til under 2. Verdenskrig, men vi fik set Mariakirken, hvor han var, og nogle billeder.

På vores hovedpuder på hotellet lå der små poser med vingummi-får. Det er også en måde at tælle får på.

Døden fra Lübeck byder op til dans. Det ser måske morbidt ud for nutidsøjne, men faktisk var det ret moderne tænkt dengang. Alle bliver budt op til dans af døden. Og hverken konger eller gejstlige går fri.


Turens måske bedste måltid. Jeg ELSKER dönere!


Det var altså ikke fordi, vi satte vores egen lås op. Det er jeg alt for uromantisk anlagt til at sætte pris på. Men jeg synes, det ser fint ud.




En anden tysk ting, man kun kan holde af: De har udskænkning ombord på deres havnerundfarter.


Den største marcipanforhandler i Lübeck er Niederegger. De har en café med et KÆMPEudvalg af kager. Det var meget svært at vælge et stykke.

Forstyr mig ikke, jeg spiser kage!


Topscorere den seneste uge